lørdag den 21. marts 2015

Mini minidrivhus

Jeg kan bare ikke vente med at vise jer dette minidrivhus, som jeg syntes er blevet ret godt, med mange detaljer som små spir og kringelurer på tagryggen. Planen er, at jeg vil lave en tutorial her til bloggen, den er dog endnu ikke helt færdig.



Minidrivhuset har allerede fået nyt hjem, for som jeg tidligere har fortalt, så er jeg med i en facebook gruppe, hvor det handler om at swappe (bytte) miniature ting med hinanden en gang om måneden. Hver måned er der givet et emne, som skal danne ramme om den miniature, som man bytter med. Denne måned er emnet forår, hvilket jo er meget passende.

Sammen med minidrivhuset, har jeg ladet et par plantekasser følge med, dem kan der findes en tutorial på lige her.




Desværre kan jeg ikke længere finde linket til de små blomsterfrøposer, som jeg har haft fundet et sted på nettet. Dengang fik jeg dem hurtigt printet ud, i glædesrusen over at have fundet dem, så det er ærgerligt jeg ikke kan finde dem igen. Så hvis du er stødt på dem, så lad mig endelig vide hvor, så flere kan få glæde af dem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar