Jeg er rigtig glad for resultatet, og jeg håber modtageren - min bedstemor - bliver glad for lanternen. Hun er blevet 80 år i år, og jeg har længe kæmpet med spørgsmålet, som flest af os kender; hvad giver man mon en dame, der har alt?
Da min bedstemor er syerske og tidligere har haft egen systue, fik jeg idéen at blande hendes erhverv sammen med min hobby. Heldigvis ved jeg, at hun godt kan lide dukkehuse, hun samler også på dukker, så jeg håber og tror, at jeg får ramt rigtigt med denne gave.
Systuen har fået et gulv med klinker i sydlandsk stil, hvilket passer ganske godt sammen med lanternens grå "tag" og sorte "vægge". Jeg har lavet gulvet af slibepapir, der er limet fast til maskinpap. Skåret det ud i små firkanter, så det ligner klinker. Derefter har jeg limet dem fast på en krydsfinerplade, påmalet mønsteret med akrylmaling, og givet det en omgang lak. Til sidst har jeg fuget det op med mosaik fugemasse.
Jeg har skiftet det bagerste glas i lanternen ud, så der blev en hel væg, og jeg har sat sorte fodlister på.
Rigtig mange af pyntetingene har jeg selv lavet, bl.a. fotorammerne, som står fint på hjørnebordet. Også knapperne, skålene, og den lille nålepude, samt sytrådsholderen og sytrådsrullerne er selvgjort. Den lille bordlampe var en jeg havde i forvejen, men pyntede den med stof der matcher stoffet på dukkens kjole og stolen. Jeg limede en blondekant på, og foden blev malet i en grøn farve.
Den helt store udfordring var loftet. Det tog mig rigtig lang tid at planlægge, hvordan det skulle udformes, for jeg ville jo gerne have mulighed for, at der kunne være lys i systuen. Det lykkedes mig at lave en lille sliske i loftet, så når man lige rækker hånden op, kan man tænde et lys i lysekronen på en knap. Loftet er udført med synlige gråmalet bjælker, og den midterste bjælke har fået påskrevet teksten "Bodils systue", da min bedstemor netop hedder Bodil.
Det tog lidt tid, men jeg fik arrangeret dukken, så hun ser ud som om, at hun har godt gang i hendes singer symaskine, og jeg har forsøgt at få stoffet til at ligge naturlig, med hjælp fra en del dobbeltklæbende tape.
I et tidligere indlæg, hvor jeg fortalte om dukkens beklædning, kunne jeg ikke afsløre, hvorfor jeg havde syet tøjet. Nu kan jeg langt om længe fortælle, at nu hvor dukken skal gives til min bedstemor, en syerske, så ville jeg have, at det skulle syes rigtigt, for mon ikke en syerske ville opdage, hvis ikke det var syet? Og trods mine ringe evner til at sy, så ved jeg hun helt sikkert vil glædes over forsøget. :)
I vitrinen er placeret en hel del stof, som er rullet op på grå maskinpapstykker. Og da jeg lavede knapper, havde jeg en del i overskud, som jeg kom i små glas, der nu står oven på vitrinen.
Maleriet 'kande med blomster' har også fået plads i systuen, og får den grå væg til at virke knap så dyster. En stor blonde er sat på, for at fungere som gardiner, og de bidrager også til en hyggelig stemning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar